Kundeanmeldelser 

Hos David Nielsen er tilfredse kunder den ultimative belønning for vores arbejde.
Vi har været igang i mange år og har igennem tiden samlet en lang række gode referencer for vores arbejde.

Se et udsnit af omtaler fra vores tidligere kunder her:

“David var meget omhyggelig og punktlig i udførelsen af opgaven”

“Hej David
Vi er rigtig glad for det arbejde du har udført, og nyder at tilbringe vore dage i huset med de rammer du har givet det.
Hermed en kort beskrivelse af forløbet.

Min kone og jeg skulle have udskiftet vinduer i vores parcelhus, da vinduerne var originale vinduer og efterhånden 40 år gamle. Vi havde flere forskellige tømmermestre, entreprenører og andre til at komme med en professionel vurdering af omfanget på opgaven og et estimat på økonomien i projektet. David fremstod under vores første møde som en meget pålidelig person med et engagement til opgaven som ingen af de andre havde udvist, hvilket gjorde at vores valg faldt på David. Vores antagelse viste sig ikke at være forkert, da David var meget omhyggelig og punktlig i udførelsen af opgaven. Han var opmærksom på de mindste detaljer, og sørgede for hele tiden at inddrage os i de væsentligste beslutninger, således at vi også kunne være med til at sætte vores præg på tingene. Derudover overholdt David alle vores aftaler gennem hele forløbet, uanset om der var tale om mødetider eller afregninger.

Alt i alt er vi rigtig godt tilfredse med at vi valgte David til at udføre opgaven, og vil igen tage kontakt til ham hvis der dukker lignende opgaver op, samt anbefale ham til andre som har brug for tømrerarbejde.

Med venlig hilsen

Martin Lauritsen”

“Arbejdet blev udført hurtigt og effektivt”

“Da vi skulle have nye vinduer i vores gamle murermester villa, så vi et hus i nærheden som havde fået nogle meget fine små sprodsede vinduer. Vi spurgte ejeren, hvem som havde monteret de nye vinduer, hvor de kom fra og om de havde været tilfreds med arbejdet. De var, helt forståeligt, meget tilfredse med resultatet, vi fik nummer til David Nielsen og kontaktede ham straks.

David brugte meget tid på, sammen med os, at vurdere hvilke nye vinduer, der ville være det rigtige valg. Vi fik målfaste tegninger, så vi kunne se hvordan det nye valg ville fremstå. Han havde forståelse for, at de nye vinduer skulle fremstå i husets originale stil, og havde overbevisende professionelt indblik mulighederne. Vi fik en meget omfattende og kompetent rådgivning før vi bestilte opgaven.

Ventetiden på de nye vinduer viste sig at være kort og da arbejdet gik i gang, blev alle aftalte tider overholdt. Arbejdet blev udført hurtigt og effektivt og med respekt for det private hjem de var i. Vi er yderst tilfredse med arbejdet og de nye vinduer og føler at det har givet vores hjem et kvalitets løft på flere områder. Huset er visuelt meget pænere, vi sparer på varmeregningen og huset er nok steget tilsvarende i pris. Flere af vores naboer har efterfølgende fået installeret nye vinduer af David Nielsen med stor tilfredshed.”

“Det er en super løsning David tilbyder”

“Vi valgte David da vi skulle have nye energirigtige vinduer i vores hus. Vi valgte at fjerne de gamle vinduer selv samt at gå til hånde under arbejdet med de nye vinduer.

Det er en super løsning David tilbyder, da man selv er med og ser det gode håndværk David udfører, samt det hjælper også lidt på økonomien. Både før, under og efter arbejdet har David været meget hjælpsom med spørgsmål samt kontakter til andre håndværkere som vi også har brug for i vores renoveringsprojekt.

Alt i alt er vi meget tilfredse med arbejdet.

Tak for hjælpen David.

Mvh Jens”